Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Godt at vide

Kerneopgaven i Børnehuset Fjorden er:

At vi sammen skaber en TRYG, SJOV, og LEGENDE hverdag.
Hvor ALLE børn udvikler sig i FÆLLESSKAB.

 

Hos os er det vigtigt at børnene får mod og lyst til at lære om og afprøve sig selv i verden.

Vi bestræber os på at skabe et trygt miljø, hvor alle børnene i samspil med andre børn og voksne bliver guidede, motiverede og inspirerede til at udvikle sig, tilegne sig ny viden og turde kaste sig ud i nye forskelligartede oplevelser.

Vi voksne vil med glæde, engagement, kompetencer og viden gå foran så børnene kan spejle sig i inspirerende og positive voksne.

Vi voksne vil fange børnenes perspektiver, interesse og ideer og skabe udvikling og læring derfra.

Vi ønsker at fremme det enkelte barns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser,

fri leg og tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og

erfaring.

 

Vi ser forskellighed som en ressource, der kan give nye muligheder for fællesskabet.

Når vi ser forskellighed som en ressource, er der en mulighed for at imødekomme det enkelte

barns ret til udvikling, læring, deltagelse, samtidig med at barnets integritet bliver respekteret.